Forsørgerydelser

Hvis du er under 30 år og har du ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, tager kommunen udgangspunkt i, om du kan gå i gang med en uddannelse, eller om du har brug for en særlig indsats, inden du begynder på den.

Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp:

• at du er under 30 år
• at du ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse
• at du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør
• at den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv og din familie, og at du ikke forsørges af andre
• at behovet for forsørgelse ikke kan dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.

De første samtaler med kommunen

Senest en uge efter, du første gang har henvendt dig til kommunen om hjælp, bliver du indkaldt til den første af mindst 4 samtaler, hvor kommunen skal vurdere, om:

• du er åbenlyst uddannelsesparat, dvs. at du umiddelbart kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne
• du er uddannelsesparat, dvs. at du kan gå i gang med en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse
• du er aktivitetsparat, dvs. at du ikke kan påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse.

Kommunen har allerede ved den første samtale mulighed for at vurdere, at du er åbenlyst uddannelsesparat. I helt særlige tilfælde kan kommunen også vurdere, at du er aktivitetsparat. I alle andre tilfælde kan kommunen først efter 3 måneder vurdere dig som enten uddannelses- eller aktivitetsparat.

Satserne for uddannelseshjælp er på niveau med SU-satserne. Hvis kommunen vurderer, at du er aktivitetsparat, har du ret til et aktivitetstillæg, hvis du deltager i et aktivt tilbud eller har tilkendegivet ønske om et tilbud. Kan du på grund af din situation ikke deltage i tilbud – fx ved alvorlig sygdom – skal du have aktivitetstillæg alligevel. Du kan som udgangspunkt få aktivitetstillægget, når du har fået uddannelseshjælp i 3 måneder.

Uddannelseshjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er uddannelsesparat

Uddannelseshjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er aktivitetsparat

Hvis du deltager i ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU), er du fritaget for formuereglerne i uddannelseshjælpen.

Hvis kommunen vurderer, at du er åbenlyst uddannelsesparat, skal du hurtigst muligt i gang med en uddannelse.

Når du modtager uddannelseshjælp, får du et uddannelsespålæg. Du bliver derfor bedt om at komme med forslag til uddannelser og søge om optagelse på en eller flere af dem. Indtil du starter på din uddannelse, skal du i videst mulig omfang arbejde og forsørge dig selv.

Alternativt skal du arbejde for din uddannelseshjælp i fx en nytteindsats. Nytteindsats kan bestå i samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Det kan fx være at tage plejehjemsbeboerne med på en ekstra tur, at lave supplerende kundeservice på et hospital ved fx at hjælpe pårørende med at finde rundt eller at gå til hånde og hjælpe en pedel med småopgaver på en uddannelsesinstitution.

Hvis kommunen vurderer, at du er uddannelsesparat, vil kommunen hurtigst muligt igangsætte en indsats der skal hjælpe dig til at blive i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår.

Når du modtager uddannelseshjælp, får du et uddannelsespålæg. Uddannelsespålægget fungerer som en slags ramme for samarbejdet mellem dig og din kommune, indtil du vælger uddannelse og starter på den. I uddannelsespålægget bliver din indsats hen imod uddannelse beskrevet.

Du kan også få tilbud om en jobrettet indsats uden et uddannelsespålæg, for derigennem at blive mere motiveret og afklaret i forhold til fremtidige uddannelsesmuligheder.

Ret til læse-, skrive- og regneundervisning

Hvis du ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, skal du læse-, skrive- og regnetestes. Og hvis testene viser et behov for det, skal kommunen sørge for, at du får læse-, skrive- og regnekurser og eventuelt ordblindekurser. Undervisningen skal som udgangspunkt fortsætte, indtil du har opnået læse-, skrive- og regnefærdigheder, der svarer til folkeskolens afgangsprøve.

Din indsats bliver individuelt tilrettelagt

Kommunens indsats bliver tilrettelagt ud fra dine konkrete ressourcer og behov og fortsætter helt frem til din uddannelsesstart. Hvis kommunen vurderer, du har brug for det, kan du:

• få mulighed for fx at snuse til forskellige uddannelser og få en fornemmelse af uddannelsesmiljøet
• få anden hjælp af faglig eller social art
• få tilknyttet en mentor, som kan støtte dig i tiden op til uddannelsesstart og også under uddannelsen.

Tæt opfølgning frem til uddannelsesstart

Indtil du starter på uddannelsen, vil kommunen løbende følge op på din situation. Du får ret til rådgivning og vejledning.

Når du har haft de første 4 samtaler med kommunen, indkalder kommunen dig til samtaler i det omfang, det er nødvendigt. Det gør den for at sikre, at du har fokus på din uddannelse eller kommer nærmere på en uddannelse i forhold til uddannelsespålægget.

Du vil få hjælp og støtte i overgangen til uddannelse

For at mindske risikoen for, at du falder fra uddannelsen, vil indsatsen for dig fortsætte helt frem til uddannelsesstart. Samtidig skal din kommune lige op til uddannelsesstart have kontakt med den uddannelsesinstitution, som du skal starte på. For din kommune har pligt til at sikre sig, at du starter på den aftalte uddannelse. Kommunen vil få besked fra uddannelsesinstitutionen, hvis du efter uddannelsesstart er i risiko for at falde fra uddannelsen.

Så længe du ikke er startet på din uddannelse, får du uddannelseshjælp. Når du er startet på uddannelsen, får du SU. Kommunen har dog mulighed for at udbetale uddannelseshjælp i en afgrænset periode, hvis du er startet på uddannelsen, inden SU’en er på plads.

Du skal være opmærksom på, at hvis du modtager uddannelseshjælp og SU for samme tidsrum, skal du betale uddannelseshjælpen tilbage.

Sanktion – hvis du ikke deltager

Du skal leve op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager uddannelseshjælp. Hvis du uden rimelig grund ikke gør det, skal kommunen give dig en sanktion. Et eksempel på en sanktion kan være, at kommunen nedsætter din uddannelseshjælp med 3 gange sanktionssatsen.

Hvis du får en sanktion og derefter på ny ikke lever op til de krav, som kommunen stiller, fx ved at udvise manglende vilje til at deltage i et tilbud, kan du få en skærpet rådighedssanktion. Hvis du får en skærpet rådighedssanktion, skal kommunen altid samtidigt give dig et åbent tilbud om fx daglige samtaler eller pligt til dagligt at møde op i jobcentret.

En skærpet rådighedssanktion indebærer, at du mister retten til uddannelseshjælp i en periode på op til 3 måneder. I stedet vil du modtage et tilbud og/eller samtaler, og du får udbetalt uddannelseshjælp for de dage, du møder frem.

Hvis kommunen vurderer, du er aktivitetsparat, vil målet for kommunens indsats fortsat være målrettet uddannelse.

Når du modtager uddannelseshjælp, får du et uddannelsespålæg. Det gælder også, selvom din kommune vurderer, at du ikke umiddelbart har de nødvendige forudsætninger for at starte på en uddannelse.

Uddannelsespålægget fungerer som en slags ramme for samarbejdet mellem dig og din kommune, indtil du vælger uddannelse og starter på den. I uddannelsespålægget bliver din indsats hen imod uddannelse beskrevet. For selvom du har særlige udfordringer, skal du sammen med din kommune have et mål om, at du på sigt skal i uddannelse – også selvom vejen til uddannelse kan være lang.

Du kan også få tilbud om en jobrettet indsats uden et uddannelsespålæg, for derigennem at blive mere motiveret og afklaret i forhold til fremtidige uddannelsesmuligheder.

Ret til læse-, skrive- og regneundervisning

Hvis du ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, skal du læse-, skrive- og regnetestes. Og hvis testene viser et behov for det, skal din kommune sørge for, at du får læse-, skrive- og regnekurser og eventuelt ordblindekurser. Undervisningen skal som udgangspunkt fortsætte, indtil du har opnået læse-, skrive- og regnefærdigheder, der svarer til folkeskolens afgangsprøve. Det skal sikre, at du får de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre en uddannelse.

Du har ret til en koordinerende sagsbehandler

Så snart kommunen har vurderet dig som aktivitetsparat, har du ret til en koordinerende sagsbehandler. Sagsbehandleren skal sikre, at din indsats er koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

Din indsats bliver individuelt tilrettelagt

Som aktivitetsparat får du hurtigst muligt en koordineret og systematisk uddannelsesrettet indsats, hvor dine uddannelsesmål er i fokus. Du vil få støtte og hjælp til at blive klar til at tage en uddannelse, og indsatsen bliver tilrettelagt med udgangspunkt i din situation og dine udfordringer.

Du kan også få tilknyttet en mentor, som kan støtte dig i tiden op til uddannelsesstart og også under uddannelsen.

Du kan få en mentor

Hvis det på grund af personlige forhold i en periode ikke er muligt for dig at deltage i tilbud mv., har kommunen mulighed for at give mentorstøtte i den periode. Mentoren skal hjælpe dig med at få stabiliseret dit liv så meget, at du med tiden kan deltage i aktive tilbud.

Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på højest 6 måneder. Hvis du efter 6 måneder fortsat ikke kan deltage i aktive tilbud, har kommunen mulighed for at give dig et nyt tilbud om mentorstøtte.

Mentoren kan blive ved med at følge dig – også den dag du får ordinært arbejde.  

Tæt opfølgning frem til uddannelsesstart

Indtil du starter på uddannelsen, vil kommunen løbende følge op på din situation. Du får ret til rådgivning og vejledning. Når du har haft de første 4 samtaler med kommunen, indkalder kommunen dig til samtaler i det omfang, det er nødvendigt. Det gør den for at sikre, at du har fokus på din uddannelse eller kommer nærmere på en uddannelse i forhold til uddannelsespålægget.

Sanktion – hvis du ikke deltager

Hvis du uden rimelig grund ikke lever op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager uddannelseshjælp, skal kommunen give dig en sanktion. Et eksempel på en sanktion kan være, at kommunen nedsætter din uddannelseshjælp med 3 gange sanktionssatsen. Kommunen skal forud for en sanktion tage højde for, at du på grund af sammensatte problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dig. Derfor skal din kommune altid forsøge at få personlig kontakt til dig, inden de kan give dig en sanktion.

Inden kommunen giver dig en sanktion, skal kommunen vurdere, om der i dit tilfælde er omstændigheder, fx psykisk sygdom eller misbrugsproblemer, der kan begrunde, at du ikke skal leve op til kravene og derfor ikke skal have en sanktion.

Hvis du får en sanktion og derefter på ny ikke lever op til de krav, som kommunen stiller, fx ved at udvise manglende vilje til at deltage i et tilbud, kan du få en skærpet rådighedssanktion. Hvis du får en skærpet rådighedssanktion, skal kommunen altid samtidigt give dig et åbent tilbud om fx daglige samtaler eller pligt til dagligt at møde op i jobcentret.

En skærpet rådighedssanktion indebærer, at du mister retten til uddannelseshjælp i en periode på op til 3 måneder. I stedet vil du modtage et tilbud og/eller samtaler, og du får udbetalt uddannelseshjælp for de dage, du møder frem.

Hvis du modtager en af de følgende ydelser:

• uddannelseshjælp
• kontanthjælp
• selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
• overgangsydelse

er der en grænse for, hvor meget du månedligt samlet set kan modtage af følgende ydelser:

• uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
• særlig støtte
• boligstøtte.

Loftets størrelse afhænger af, om du er forsørger, gift/samlevende eller enlig, og hvilken ydelsessats du har.

Loftet betyder, at du kan få mindre i særlig støtte og boligstøtte, hvis du ikke har arbejde ved siden af hjælpen. Loftet medfører nemlig, at der er større gevinst ved at arbejde, og jo mere du arbejder, desto mere kan du få i boligstøtte og særlig støtte, inden du ”rammer loftet”.

Den grænse kaldes ’kontanthjælpsloftet’.

• Kontanthjælpsloftet for modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp

225-timersreglen er et krav om, at du skal opfylde et arbejdskrav på mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, hvis du fortsat skal kunne modtage fuld hjælp i form af en af følgende ydelser:

• uddannelseshjælp
• kontanthjælp
• selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
• overgangsydelse

• 225-timersreglen for ugifte, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp
• 225-timersreglen for ægtepar, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp

Du kan klage til kommunen, hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om kontanthjælp, tilbud mv. Du skal klage over afgørelsen, inden der er gået 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Kommunen skal så genvurdere afgørelsen, inden der er gået 4 uger, fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

• Ankestyrelsen

• Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.
• Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik mv.
• Lov om aktiv socialpolitik
• Vejledning: Satser på Beskæftigelsesministeriets område – 2024 – historisk

• Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om kontanthjælp og uddannelseshjælp

For at få kontanthjælp på ungesats skal du opfylde alle betingelserne:

• du er under 30 år
• du har en erhvervskompetencegivende uddannelse
• du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller ophør af samliv
• den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig eller din familie, og at du ikke forsørges af andre
• dit behov for forsørgelse kan ikke dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.

Din første samtale med kommunen

Senest en uge efter, at du første gang har henvendt dig til kommunen om hjælp, bliver du indkaldt til den første samtale, hvor jobcentret vurderer, om du er jobparat eller aktivitetsparat.

Hvis jobcentret vurderer, at du er i stand til at komme i arbejde inden for en kortere periode, er du jobparat og skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis jobcentret vurderer, at du ikke kan komme i arbejde inden for en kortere periode, er du aktivitetsparat.

Personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager kontanthjælp på ungesats.

Størrelsen af kontanthjælpen afhænger bl.a. af, om du er fyldt 25 år, og om du har forsørgelsespligt over for børn.

Kontanthjælpen afhænger også af, om du har formue eller indtægter. Hvis du er gift, påvirker din ægtefælles formue og indtægt, hvor meget du kan modtage i kontanthjælp.

Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis du eller din eventuelle ægtefælle har formue, som kan dække jeres økonomiske behov. Formue er fx penge og værdier, som let kan omsættes til penge. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller tilsammen op til 20.000 kr. Kommunen ser også bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til dine egne eller din eventuelle families erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Kommunen ser desuden bort fra en række nærmere bestemte former for formue.

Hvis du – eller din eventuelle ægtefælle – har indtægter, bliver de trukket fra i kontanthjælpen. Indtægter fratrækkes som hovedregel krone for krone. Dog ses der ved beregningen af kontanthjælp bort fra 30,37 kr. (2024) pr. udført arbejdstime, hvis du eller din eventuelle ægtefælle har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

Kommunen ser ved udmåling af hjælpen også bort fra en række andre nærmere bestemte indtægter. Det gælder bl.a. invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse mv.

Aktivitetstillæg

Hvis kommunen vurderer, at du er aktivitetsparat, kan du få et tillæg ud over kontanthjælpen i de uger, hvor du enten deltager i et aktivt tilbud eller har tilkendegivet ønske om et tilbud. Tillægget kaldes et aktivitetstillæg. Hvis du på grund af din situation ikke kan deltage i tilbud – fx ved alvorlig sygdom – kan du få aktivitetstillæg alligevel.

Du kan som udgangspunkt få aktivitetstillægget, når du har fået kontanthjælp i 3 måneder.

Kontanthjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er jobparat

Kontanthjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er aktivitetsparat

Du bliver betragtet som jobparat, når du opfylder betingelserne:

• du er under 30 år
• du har en erhvervskompetencegivende uddannelse
• kommunen vurderer, at du er i stand til at påtage dig et ordinært arbejde, som gør dig i stand til at forsørge dig selv inden for 3 måneder.

Hvis kommunen vurderer, at du er jobparat, skal du stå til rådighed for arbejde mv. og aktivt søge job.

Du skal søge job intensivt

Som jobparat skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og du skal være aktivt jobsøgende. Du skal søge seriøst, realistisk og bredt. Du skal kunne dokumentere din jobsøgning, og du skal løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.

Jobcentret kan stille yderligere krav til din jobsøgning og gennem klare aftaler sikre, at du reelt står til rådighed.

Senest en uge efter din første henvendelse til kommunen om hjælp indkalder kommunen – jobcentret – dig til den første samtale.

Herefter skal du til 2 yderligere samtaler. Formålet med samtalerne er at hjælpe dig med jobsøgning og med at komme i job.

Kommunen kan iværksætte en nytteindsats, hvis den vurderer, det er relevant. Du kan også få andre beskæftigelsesrettede tilbud som fx ansættelse med løntilskud eller virksomhedspraktik, hvis kommunen vurderer, at det er relevant for dig.

• jobnet.dk

Opfølgning på din jobsøgning

Jobcentret vil med udgangspunkt i din joblog på Jobnet løbende følge op på, om du søger job tilstrækkeligt seriøst, realistisk og bredt. Er det ikke tilfældet, vil jobcentret stille yderligere krav til din jobsøgning og gennem klare aftaler sikre, at du reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Du skal til samtale med jobcentret mindst 4 gange inden for 12 måneder.

Sanktion – hvis du ikke deltager

Du skal leve op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager kontanthjælp. Hvis du uden rimelig grund ikke gør det, skal kommunen give dig en sanktion. Et eksempel på en sanktion kan være, at kommunen nedsætter din kontanthjælp med 3 gange sanktionssatsen.

Hvis du får en sanktion og derefter på ny uden rimelig grund ikke lever op til de krav, som kommunen stiller, fx ved at udvise manglende vilje til at deltage i et tilbud, kan du få en skærpet rådighedssanktion. Hvis du får en skærpet rådighedssanktion, skal kommunen altid samtidigt give dig et åbent tilbud om fx daglige samtaler eller pligt til dagligt at møde op i jobcentret.

En skærpet rådighedssanktion indebærer, at du mister retten til kontanthjælp i en periode på op til 3 måneder. I stedet vil du modtage et tilbud og/eller samtaler, og du får udbetalt kontanthjælp for de dage, du møder frem. 

Beskæftigelsesrettet indsats, når du får kontanthjælp

Hvis du ikke kommer i job, vil du senest efter 6 måneder blive mødt med krav om deltagelse i en beskæftigelsesrettet indsats. Mens du deltager i indsatsen, har du pligt til fortsat at søge arbejde og tage imod arbejde, som jobcenteret formidler til dig.

Det kan fx være beskæftigelsesrettede tilbud, hvor du skal arbejde for din kontanthjælp i en nytteindsats. Nytteindsats kan bestå i samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Det kan fx være at tage plejehjemsbeboerne med på en ekstra tur, at lave supplerende kundeservice på et hospital ved fx at hjælpe pårørende med at finde rundt eller at gå til hånde og hjælpe en pedel med småopgaver på en uddannelsesinstitution. Kommunen kan iværksætte en nytteindsats, hvis den vurderer, at det er relevant.

Du kan også få andre tilbud, fx ansættelse med løntilskud, virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering, hvis kommunen vurderer, at det er relevant for dig.

Kommunen kan altid kræve, at du arbejder for din kontanthjælp, bl.a. hvis der opstår tvivl om din rådighed.

Formidling af job og aftaler om jobsøgning

Når det er relevant, skal dit jobcenter formidle konkrete og ordinære job til dig, hvis du selv har svært ved at finde et arbejde. Jobcentret kan også indgå aftaler med dig om jobsøgningen og pålægge dig at søge job.

Du bliver betragtet som aktivitetsparat, når du opfylder betingelserne:

• du er under 30 år
• du har en erhvervskompetencegivende uddannelse
• kommunen vurderer, du ikke kan påtage dig et ordinært arbejde, som gør dig i stand til at forsørge dig selv inden for 3 måneder, fx fordi du har sammensatte eller komplekse problemer af fx faglig, social eller helbredsmæssig karakter.

Du har ret til en koordinerende sagsbehandler

Hvis du er under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, og jobcentret vurderer, at du er aktivitetsparat, har du ret til straks at få en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at du får en indsats, der er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

Tidlig og helhedsorienteret indsats, hvis du har komplekse problemer

Hvis du er aktivitetsparat, vil kommunen hurtigst muligt og senest efter 6 måneder sørge for, at du får en helhedsorienteret indsats. Indsatsen skal afspejle dine individuelle behov og sikre, at du får en jobrettet indsats og hjælp.

Indsats rettet mod arbejde

Kommunens indsats er rettet mod at bringe dig tættere på et arbejde og vil så vidt muligt foregå på en almindelig arbejdsplads. Indsatsen skal samtidig tage hånd om dine forskellige udfordringer fx sociale eller sundhedsmæssige problemer.

Hvis du undervejs får brug for støtte til at sikre, at du kan gennemføre de aktiviteter, der er aftalt, kan kommunen bevilge dig en mentor.

Tæt opfølgning på din indsats

Hvis du er vurderet aktivitetsparat, skal jobcentret løbende følge tæt op på den indsats og hjælp, du får. Opfølgningen har fokus på, om du udvikler dig hen imod et job. Opfølgningen skal sikre, at indsatsen løbende bliver tilpasset dine fremskridt. Jobcentret afholder samtaler med dig mindst 4 gange inden for 12 måneder.

Du kan få en mentor

Hvis det på grund af personlige forhold i en periode ikke er muligt for dig at deltage i tilbud mv., har kommunen mulighed for at give mentorstøtte i den periode. Mentoren skal hjælpe dig med at få stabiliseret dit liv så meget, at du med tiden kan deltage i aktive tilbud.

Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på højest 6 måneder. Hvis du efter 6 måneder fortsat ikke kan deltage i aktive tilbud, har kommunen mulighed for at give dig et nyt tilbud om mentorstøtte.

Mentoren kan blive ved med at følge dig – også den dag du får ordinært arbejde. 

Har du været indlagt med psykisk lidelse?

Hvis du er aktivitetsparat, og du har været indlagt med en psykisk lidelse, har du ret til at få tilknyttet en mentor. Mentoren skal fungere som en udskrivningskoordinator, der skal hjælpe dig med at genetablere og understøtte et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde.

Kommunen skal tilknytte mentoren, så snart dit udskrivningsforløb begynder. Du har ret til mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.

Har du siddet i fængsel?

Hvis sidder i fængsel, kan du få tilknyttet en udslusningskoordinator. Kommunen tilknytter en udslusningskoordinator, når fængslet begynder at planlægge dit udslusningsforløb. Udslusningskoordinatoren skal hjælpe dig med at genetablere og understøtte et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde.

Sanktion – hvis du ikke deltager

Hvis du uden rimelig grund ikke lever op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager kontanthjælp, skal kommunen give dig en sanktion. Et eksempel på en sanktion kan være, at kommunen nedsætter din kontanthjælp med 3 gange sanktionssatsen. Kommunen skal forud for en sanktion tage højde for, at du på grund af sammensatte problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dig. Derfor skal din kommune altid forsøge at få personlig kontakt til dig, inden de kan give dig en sanktion.

Inden kommunen giver dig en sanktion, skal kommunen vurdere, om der i dit tilfælde er omstændigheder, fx psykisk sygdom eller misbrugsproblemer, der kan begrunde, at du ikke skal leve op til kravene og derfor ikke skal have en sanktion.

Hvis du får en sanktion og derefter på ny uden rimelig grund ikke lever op til de krav, som kommunen stiller, fx ved at udvise manglende vilje til at deltage i et tilbud, kan du få en skærpet rådighedssanktion. Hvis du får en skærpet rådighedssanktion, skal kommunen altid samtidigt give dig et åbent tilbud om fx daglige samtaler eller pligt til dagligt at møde op i jobcentret.

En skærpet rådighedssanktion indebærer, at du mister retten til kontanthjælp i en periode på op til 3 måneder. I stedet vil du modtage et tilbud og/eller samtaler, og du får udbetalt kontanthjælp for de dage, du møder frem.

Hvis du modtager en af følgende ydelser:

• uddannelseshjælp,
• kontanthjælp,
• selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
• overgangsydelse,

er der en grænse for, hvor meget du månedligt samlet set kan modtage af følgende ydelser:

• uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
• særlig støtte
• boligstøtte.

Loftets størrelse afhænger af, om du er forsørger, gift/samlevende eller enlig, og hvilken ydelsessats du har.

Loftet betyder, at du kan få mindre i særlig støtte og boligstøtte, hvis du ikke har arbejde ved siden af hjælpen. Loftet medfører nemlig, at der er større gevinst ved at arbejde, og jo mere du arbejder, desto mere kan du få i boligstøtte og særlig støtte, inden du ”rammer loftet”.

Den grænse kaldes ’kontanthjælpsloftet’.

• Kontanthjælpsloftet for modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp

225-timersreglen er et krav om, at du skal opfylde et arbejdskrav på mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, hvis du fortsat skal kunne modtage fuld hjælp i form af en af følgende ydelser.

• uddannelseshjælp
• kontanthjælp
• selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
• overgangsydelse

• 225-timersreglen for ugifte, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp
• 225-timersreglen for ægtepar, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp

Fra 1. januar 2016 er kravet om gensidig forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet ophævet.

Hvis du er på barsel, skal jobcentret indenfor de sidste 3 måneder af din barsel tilbyde en vejledningssamtale. Det hjælper dig med at holde fokus på at få et arbejde, når din barsel er slut.

Din sagsbehandler har ansvaret for vejledningen.

Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om kontanthjælp, tilbud mv., kan du klage over afgørelsen. Du skal klage til kommunen.

Du skal klage over afgørelsen, inden der er gået 4 uger efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen. Kommunen skal så genvurdere afgørelsen, inden der er gået 4 uger, fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

• Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv.
• Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik mv.
• Lov om aktiv socialpolitik
• Vejledning: Satser på Beskæftigelsesministeriets område – 2024 – historisk

• Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om kontanthjælp og uddannelseshjælp

• du er fyldt 30 år
• du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller ophør af samliv
• den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv eller din familie, og at du ikke forsørges af andre
• dit behov for forsørgelse kan ikke dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.

Din første samtale med kommunen

Senest en uge efter, at du første gang har henvendt dig til kommunen om hjælp, bliver du indkaldt til den første samtale, hvor jobcentret vurderer, om du er jobparat eller aktivitetsparat.

Hvis jobcentret vurderer, at du er i stand til at komme i arbejde inden for en kortere periode, er du jobparat og skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis jobcentret vurderer, at du ikke kan komme i arbejde inden for en kortere periode, er du aktivitetsparat.

Størrelsen af kontanthjælpen afhænger bl.a. af, om du har forsørgelsespligt over for børn.

Kontanthjælpen afhænger også af, om du har formue eller indtægter. Hvis du er gift, påvirker din ægtefælles formue og indtægt, hvor meget du kan modtage i kontanthjælp.

Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis du eller din eventuelle ægtefælle har formue, som kan dække jeres økonomiske behov. Formue er fx penge og værdier, som let kan omsættes til penge. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr. (2024), for ægtefæller tilsammen op til 20.000 kr. (2024). Kommunen ser også bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til din eller din eventuelle families erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Kommunen ser desuden bort fra en række nærmere bestemte former for formue.

Hvis du – eller din eventuelle ægtefælle – har indtægter, bliver de trukket fra i kontanthjælpen. Indtægter fratrækkes som hovedregel krone for krone. Dog ses der ved beregningen af kontanthjælp bort fra 30,37 (2024) pr. udført arbejdstime, hvis du eller din eventuelle ægtefælle har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

Kommunen ser ved udmåling af hjælpen endvidere bort fra en række andre nærmere bestemte indtægter. Det gælder bl.a. invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse mv.

Kontanthjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er fyldt 30 år

Du bliver betragtet som jobparat, når du opfylder betingelserne:

• du er fyldt 30 år
• kommunen vurderer, at du er i stand til at påtage dig et ordinært arbejde, som gør dig i stand til at forsørge dig selv inden for 3 måneder.

Hvis kommunen vurderer, at du er jobparat, skal du stå til rådighed for arbejde mv. og aktivt søge job.

Du skal søge job intensivt

Som jobparat skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og du skal være aktivt jobsøgende. Du skal søge seriøst, realistisk og bredt. Du skal kunne dokumentere din jobsøgning, og du skal løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.

Jobcentret kan stille yderligere krav til din jobsøgning og gennem klare aftaler sikre, at du reelt står til rådighed.

Senest 3 uger fra din første henvendelse til kommunen skal du lægge dit cv ind i Jobnet.

Kommunen – jobcentret – indkalder dig til 3 samtaler i løbet af de første 3 måneder. Formålet med samtalerne er at hjælpe dig med jobsøgning og med at komme i job.

Kommunen kan iværksætte en nytteindsats, hvis den vurderer, det er relevant. Du kan også få andre beskæftigelsesrettede tilbud som fx ansættelse med løntilskud eller virksomhedspraktik, hvis kommunen vurderer, at det er relevant for dig.

• <> body:nth-child(2) > div:nth-child(16) > div:nth-child(2) > div:nth-child(1) > div:nth-child(2) > div:nth-child(1) > div:nth-child(4) > div:nth-child(1) > div:nth-child(3) > article:nth-child(17) > section:nth-child(4) > div:nth-child(1) > div:nth-child(1) > span:nth-child(2) > ul:nth-child(10) > li:nth-child(1) > a:nth-child(1)" _cssrules="true" data-personalized="false" aria-label="jobnet.dk - dit jobcenter online (nyt vindue) åbner i nyt vindue" title="jobnet.dk" data-targetoverridden="false">jobnet.dk

Opfølgning på din jobsøgning

Jobcentret vil med udgangspunkt i din joblog på Jobnet løbende følge op på, om du søger job tilstrækkeligt seriøst, realistisk og bredt. Er det ikke tilfældet, vil jobcentret stille yderligere krav til din jobsøgning og gennem klare aftaler sikre, at du reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Du skal til samtale med jobcentret mindst 4 gange inden for 12 måneder.

Sanktion, hvis du ikke deltager

Du skal leve op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager kontanthjælp. Hvis du uden rimelig grund ikke gør det, skal kommunen give dig en sanktion. Et eksempel på en sanktion kan være, at kommunen nedsætter din kontanthjælp med 3 gange sanktionssatsen.

Hvis du får en sanktion og derefter på ny uden rimelig grund ikke lever op til de krav, som kommunen stiller, fx ved at udvise manglende vilje til at deltage i et tilbud, kan du få en skærpet rådighedssanktion. Hvis du får en skærpet rådighedssanktion, skal kommunen altid samtidigt give dig et åbent tilbud om fx daglige samtaler eller pligt til dagligt at møde op i jobcentret.

En skærpet rådighedssanktion indebærer, at du mister retten til kontanthjælp i en periode på op til 3 måneder. I stedet vil du modtage et tilbud og/eller samtaler, og du får udbetalt kontanthjælp for de dage, du møder frem.

Beskæftigelsesrettet indsats, når du får kontanthjælp

Hvis du ikke kommer i job, vil du senest efter 6 måneder blive mødt med krav om deltagelse i en beskæftigelsesrettet indsats. Mens du deltager i indsatsen, har du pligt til fortsat at søge arbejde og tage imod arbejde, som jobcenteret formidler til dig.

Det kan fx være beskæftigelsesrettet tilbud, hvor du skal arbejde for din kontanthjælp i en nytteindsats. Nytteindsats kan bestå i samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Det kan fx være at tage plejehjemsbeboerne med på en ekstra tur, at lave supplerende kundeservice på et hospital ved fx at hjælpe pårørende med at finde rundt eller at gå til hånde og hjælpe en pedel med småopgaver på en uddannelsesinstitution. Kommunen kan iværksætte en nytteindsats, hvis den vurderer, at det er relevant.

Du kan også få andre tilbud, fx ansættelse med løntilskud, virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering, hvis kommunen vurderer, at det er relevant for dig.

Kommunen kan altid kræve, at du arbejder for din kontanthjælp. Bl.a. hvis der opstår tvivl om din rådighed.

Formidling af job og aftaler om jobsøgning

Når det er relevant, skal dit lokale jobcenter formidle konkrete og ordinære job til dig, hvis du selv har svært ved at finde et arbejde. Jobcentret kan også indgå konkrete aftaler med dig om jobsøgningen og pålægge dig at søge job.

Du bliver betragtet som aktivitetsparat, når du opfylder betingelserne:

• du er fyldt 30 år
• jobcentret vurderer, at du ikke kan påtage dig et ordinært arbejde, som gør dig i stand til at forsøge dig selv inden for 3 måneder, fx fordi du har sammensatte eller komplekse problemer af fx faglig, social eller helbredsmæssig karakter.

Du har ret til en koordinerende sagsbehandler

Hvis du er fyldt 30 år, og jobcentret vurderer, at du er aktivitetsparat, har du ret til en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at du får en indsats, der er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

Tidlig og helhedsorienteret indsats, hvis du har komplekse problemer

Hvis du er aktivitetsparat, vil kommunen hurtigst muligt og senest efter 6 måneder sørge for, at du får en helhedsorienteret indsats. Indsatsen skal afspejle dine individuelle behov og sikre, at du får en jobrettet indsats og hjælp.

Indsats rettet mod arbejde

Kommunens indsats er rettet mod at bringe dig tættere på et arbejde og vil så vidt muligt foregå på en almindelig arbejdsplads. Indsatsen skal samtidig tage hånd om dine forskellige udfordringer, fx sociale eller sundhedsmæssige problemer.

Hvis du undervejs får brug for støtte til at sikre, at du kan gennemføre de aktiviteter, der er aftalt, kan kommunen bevilge dig en mentor.

Tæt opfølgning på din indsats

Hvis du er vurderet aktivitetsparat, skal jobcentret løbende følge tæt op på den indsats og hjælp, du får. Opfølgningen har fokus på, om du udvikler dig hen imod et job. Opfølgningen skal sikre, at indsatsen løbende bliver tilpasset dine fremskridt. Jobcentret afholder samtaler med dig mindst 4 gange inden for 12 måneder.

Du kan få en mentor

Hvis det på grund af personlige forhold i en periode ikke er muligt for dig at deltage i tilbud m.v., har kommunen mulighed for at give mentorstøtte i den periode. Mentoren skal hjælpe dig med at få stabiliseret dit liv så meget, at du med tiden kan deltage i aktive tilbud.

Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på højest 6 måneder. Hvis du efter 6 måneder fortsat ikke kan deltage i aktive tilbud, har kommunen mulighed for at give dig et nyt tilbud om mentorstøtte.

Mentoren kan blive ved med at følge dig – også den dag du får ordinært arbejde.  

Har du været indlagt med en psykisk lidelse?

Hvis du er aktivitetsparat, og du har været indlagt med en psykisk lidelse, har du ret til at få tilknyttet en mentor.

Mentoren skal fungere som en udskrivningskoordinator, der skal hjælpe dig med at genetablere og understøtte et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde. Kommunen skal tilknytte mentoren, så snart dit udskrivningsforløb begynder.

Du har ret til mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.

Har du siddet i fængsel?

Hvis du sidder i fængsel, kan du få tilknyttet en udslusningskoordinator. Kommunen tilknytter en udslusningskoordinator, når fængslet begynder at planlægge dit udslusningsforløb. Udslusningskoordinatoren skal hjælpe dig med at genetablere og understøtte et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde.

Sanktion – hvis du ikke deltager

Hvis du uden rimelig grund ikke lever op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager kontanthjælp, skal kommunen give dig en sanktion. Et eksempel på en sanktion kan være, at kommunen nedsætter din kontanthjælp med 3 gange sanktionssatsen. Kommunen skal forud for en sanktion tage højde for, at du på grund af sammensatte problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dig. Derfor skal din kommune altid forsøge at få personlig kontakt til dig, inden de kan give dig en sanktion.

Inden kommunen giver dig en sanktion, skal kommunen vurdere, om der i dit tilfælde er omstændigheder, fx psykisk sygdom eller misbrugsproblemer, der kan begrunde, at du ikke skal leve op til kravene og derfor ikke skal have en sanktion.

Hvis du får en sanktion og derefter på ny ikke lever op til de krav, som kommunen stiller, fx ved at udvise manglende vilje til at deltage i et tilbud, kan du få en skærpet rådighedssanktion. Hvis du får en skærpet rådighedssanktion, skal kommunen altid samtidigt give dig et åbent tilbud om fx daglige samtaler eller pligt til dagligt at møde op i jobcentret.

En skærpet rådighedssanktion indebærer, at du mister retten til kontanthjælp i en periode på op til 3 måneder. I stedet vil du modtage et tilbud og/eller samtaler, og du får udbetalt kontanthjælp for de dage, du møder frem.

Hvis du modtager en af følgende ydelser:

• uddannelseshjælp,
• kontanthjælp,
• selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
• overgangsydelse,

er der en grænse for, hvor meget du månedligt samlet set kan modtage af følgende ydelser:

• uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
• særlig støtte
• boligstøtte.

Loftets størrelse afhænger af, om du er forsørger, gift/samlevende eller enlig, og hvilken ydelsessats du har.

Loftet betyder, at du kan få mindre i særlig støtte og boligstøtte, hvis du ikke har arbejde ved siden af hjælpen. Loftet medfører nemlig, at der er større gevinst ved at arbejde, og jo mere du arbejder, desto mere kan du få i boligstøtte og særlig støtte, inden du ”rammer loftet”.

Den grænse kaldes ’kontanthjælpsloftet’.

• Kontanthjælpsloftet for modtagere af uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse

225-timersreglen er et krav om, at du skal opfylde et arbejdskrav på mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, hvis du fortsat skal kunne modtage fuld hjælp i form af en af følgende ydelser.

• uddannelseshjælp
• kontanthjælp
• selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
• overgangsydelse

• 225-timersreglen for ugifte, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp
• 225-timersreglen for ægtepar, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp

Fra 1. januar 2016 er kravet om gensidig forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet afskaffet. Ægtepar har stadig pligt til at forsørge hinanden.

Hvis du er på barsel, skal jobcentret indenfor de sidste 3 måneder af din barsel tilbyde en vejledningssamtale. Det skal sikre, at du har fokus på at få et arbejde, når din barsel er slut.

Din sagsbehandler har ansvaret for vejledningen.

Du kan være ansat i et offentligt løntilskudsjob i op til 4 måneder, hvis du er jobparat. Hvis du er aktivitetsparat, kan du være ansat med løntilskud i op til 6 måneder, som kan forlænges med op til 6 yderligere måneder.

Hvis du er ufaglært, dvs. ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, har du ret til at deltage i et forløb, hvor du får vurderet dine reelle kompetencer. Det er dine såkaldte realkompetencer. Du har også ret til at få testet din læse-, skrive- og regnefærdigheder.

Hvis testene viser, at du har behov for læse-, skrive- og regnekursus, har du ret til at få tilbud om disse.

Som ufaglært kontanthjælpsmodtager kan du også få vejledning og hjælp, hvis du ønsker at blive optaget på en ordinær uddannelse.

Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om kontanthjælp, tilbud m.v., kan du klage over afgørelsen. Du skal klage til kommunen.

Du skal klage over afgørelsen, inden der er gået 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Kommunen skal så genvurdere afgørelsen, inden der er gået 4 uger, fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

• Ankestyrelsen

• Lov om aktiv socialpolitik
• Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv.
• Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik mv.
• Vejledning: Satser på Beskæftigelsesministeriets område – 2024 – historisk
  

   
• Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om kontanthjælp og uddannelseshjælp
• Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om uddannelsesløft

Hvis du har boet lovligt her i riget (Danmark, Færøerne eller Grønland) i sammenlagt mindst 9 år inden for de seneste 10 år og opfylder beskæftigelseskravet, kan du få kontanthjælp eller uddannelseshjælp, hvis du ikke kan forsørge dig selv.

Har du boet i riget i kortere tid, kan du få selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Det hed tidligere integrationsydelse. Du skal opfylde de samme betingelser for at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse som for at modtage kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Det vil sige at:

• du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller ophør af samliv
• den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv eller din familie, og at du ikke forsørges af andre
• dit behov for forsørgelse kan ikke dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.

Du kan læse nærmere om, hvordan du skal forholde dig, under siderne om kontanthjælp og uddannelseshjælp:

• Kontanthjælp hvis du er 30 år eller derover
• Kontanthjælp - er du under 30 år og har du en uddannelse?
• Uddannelseshjælp - er du under 30 år og har du ikke en uddannelse?

Når din opholdstid i forhold til hjælpen skal beregnes, medregner kommunen de perioder, hvor du har haft folkeregisteradresse her i riget (Danmark, Færøerne og Grønland), medmindre særlige grunde fører til et andet resultat, fx hvis du ikke har frameldt dig en adresse, du ikke bor på længere.

Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår (fra 1. januar til 31. december) i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser mv. ligestilles med ophold i riget. Det er dog et krav i den forbindelse, at du har beholdt din bopæl i Danmark, Færøerne eller Grønland.

Hvis du har været på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret, regnes den periode også som ophold her i riget. Det samme gælder ophold i udlandet, hvor du af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed.

Ud over kravet om ophold i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år er der også krav om beskæftigelse svarende til 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år som betingelse for, at du har ret til kontant- eller uddannelseshjælp.

Du skal opfylde beskæftigelseskravet, hvis du modtag selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse pr. 1. januar 2019, eller hvis du har ansøgt om hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik fra og med denne dato.

Du er som udgangspunkt omfattet af beskæftigelseskravet på 2 år og 6 måneders beskæftigelse inden for de seneste 10 år for at opnå ret til uddannelses- eller kontanthjælp, hvis:

1. du som udlænding er blevet folkeregistreret på baggrund af indrejse fra udlandet med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget (Danmark, Færøerne eller Grønland)
2. du som udlænding eller dansk statsborger har haft et udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder og (gen)indrejser til riget den 1. januar 2008 eller senere – og har haft folkeregisteradresse her i riget med virkning før 1. januar 2008 – og (gen)ansøger om uddannelses- eller kontanthjælp den 1. januar 2019 eller senere

Opholdskravet og beskæftigelseskravet skal som udgangspunkt ikke opfyldes, hvis du modtog uddannelses- eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2019.

Du er dog omfattet af opholds- og beskæftigelseskravet, hvis udbetaling af uddannelseshjælp eller kontanthjælp til dig har været ophørt i 2 hele sammenhængende kalendermåneder eller derover efter 1. januar 2019 og du igen ansøger om hjælp. I så fald skal du opfylde det forlængede opholdskrav på sammenlagt 9 år ud af de seneste 10 år samt det nye beskæftigelseskrav.

Kravet om, at du skal have opholdt dig lovligt i riget (Danmark, Færøerne eller Grønland) i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og beskæftigelseskravet, gælder ikke, hvis du er EU/EØS-borger, i det omfang du efter EU-retten er berettiget til hjælpen.

Er du dansk statsborger og har opholdt dig i et andet EU/EØS-land i mere end et år, og får behov for hjælp fra det offentlige ved hjemkomsten, kan du i orienteringsbrev til kommunerne af 24. november 2016 læse om de regler, der gælder, herunder at der i forhold til opholdskravet også lægges vægt på den tilknytning, du har til Danmark. Du skal selv give kommunen de oplysninger, der er nødvendige for, at kommunen kan afgøre, hvilken hjælp du har ret til.

Satserne fremgår af § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik og reguleres hvert år pr. 1. januar.

Enlig forsørger

Person, der forsørger eget barn i hjemmet og har ret til ekstra børnetilskud: 13.105 kr. pr. måned før skat (2024).

Forsørger

Person, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har ret til ekstra børnetilskud: 9.170 kr. pr. måned før skat (2024).

Ikke-forsørger

Person, der er fyldt 30, samt udeboende under 30 år: 6.553 kr. pr. måned før skat (2024).

Ung hjemmeboende

Person, der er hjemmeboende og under 30 år: 2.823 kr. pr. måned før skat (2024). 

Danskbonus

Hvis du modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og opnår ret til danskbonus i en periode på 6 måneder, udgør den 1.705 kr. pr. måned før skat (2024).

Hvis du er selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelsesmodtager, kan du efter ansøgning få ret til en danskbonus i op til 6 måneder.

Danskbonus beregnes fra ansøgningstidspunkt, men udbetales hver måned sammen med selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelsen.

Retten til danskbonus udløber 6 måneder efter ansøgningstidspunktet.

Du kan ansøge om danskbonus, hvis du har bestået prøve i Dansk 2 eller en tilsvarende eller højere prøve.

Hvis du tidligere har opnået ret til dansktillæg eller danskbonus, kan du ikke modtage danskbonus igen.

Ordningen med danskbonus til personer, der ikke modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, ophørte pr. 9. juni 2021.

Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse gives ofte i forbindelse med det selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, som tilbydes flygtninge og familiesammenførte. 

• Selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet og introduktionsprogrammet hos Udlændinge- og Integrationsministeriet

Integrationsgrunduddannelsen (igu) er et 2-årigt forløb, der omfatter ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed og skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse.

Ansættelsen er midlertidig og udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked.

Ordningen bygger på de eksisterende overenskomster og satserne for erhvervsgrunduddannelsen under forberedende grunduddannelse.

Hvis du vil undersøge dine muligheder for at tage en igu, kan du læse mere om ordningen eller se en film om ordningen på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.

• Udlændinge- og Integrationsministeriet om Igu'en, integrationsuddannelsen

• Lov om aktiv socialpolitik - Kapitel 4: Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp
• Se satserne for integrationsydelse i tabel 8 i satsvejledningen 2024
• Orienteringsbrev om integrationsydelse til kommunerne af 24. november 2016

• Kontanthjælp hvis du er 30 år eller derover

Hvis du modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, er der en grænse for, hvor meget du månedligt samlet kan modtage i uddannelseshjælp, kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, særlig støtte samt boligstøtte.

Den grænse kaldes ’kontanthjælpsloftet’. Din uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse vil ikke blive sat ned som følge af kontanthjælpsloftet, men du kan få udbetalt mindre i særlig støtte og boligstøtte.

Hvis du ikke får særlig støtte, og der ikke er nogen i din husstand, der får boligstøtte, vil kontanthjælpsloftet ikke have betydning for, hvad du kan få.

Hvor meget du kan få i samlet støtte afhænger af din alder, om du er forsørger, gift/samlevende eller enlig. Beløbets størrelse afhænger også af størrelsen af din uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Kommunen afgør, hvor meget du samlet kan få om måneden. Udbetaling Danmark får besked fra kommunen om, hvad du samlet kan få, og beregner herefter, hvad du kan få udbetalt i boligstøtte og/eller særlig støtte.   

• Film om kontanthjælpsloftet
• Boligstøtte, særligt for dig, der modtager kontanthjælp

Her er 5 oversigter, der kan give dig en idé om, hvad du højst kan få i samlet støtte om måneden. Kontanthjælpslofterne afhænger blandt andet af, om du modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Find den rigtige tabel:

For modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, der får et beløb svarende til kontanthjælpen for personer fyldt 30 år: Kontanthjælpslofter i kr. pr. måned

For kontanthjælpsmodtagere under 30 år: Kontanthjælpslofter i kr. pr. måned

For modtagere af uddannelseshjælp, der opfylder 225-timerskravet: Kontanthjælpslofter i kr. pr. måned

For modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, der opfylder 225-timers kravet: Kontanthjælpslofter i kr. pr. måned

For gifte modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, som ikke opfylder 225-timerskravet: Kontanthjælpslofter i kr. pr. måned

Hvis du arbejder, samtidig med at du får uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, kan du måske få udbetalt mere i boligstøtte og særlig støtte. Selv ganske få timers arbejde kan betyde, at du får udbetalt en større del af din tilkendte boligstøtte og/eller særlige støtte. Det skyldes, at den løn, du har tjent, bliver trukket fra i din uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Og det giver plads til særlig støtte og boligstøtte, når din uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse udbetales med et mindre beløb. 

Samlevende er omfattet af de samme lofter som gifte. Kommunen afgør, om du skal betragtes som samlevende.

Du betragtes som samlevende, når du har fælles husførelse og lever i et ægteskabslignende forhold med en anden person, som det er muligt at indgå ægteskab med. Lignende regler om samlevende anvendes også i forbindelse med folke- og førtidspension, og hvis du modtager børnetilskud.

• Enlig eller samlevende? Vejledning til enlige forsørgere (pdf)

Der er situationer, hvor din boligstøtte og særlige støtte undtages fra kontanthjælpsloftet. Det gælder, hvis du eller en person, du bor sammen med:

• får boligstøtte efter reglerne for stærkt bevægelseshæmmede.
• får boligstøtte efter reglerne for personer, der modtager døgnhjælp efter serviceloven.
• er visiteret til og anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype på grund af en fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse.
• får boligydelse og er anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype af kommunen.

Du skal sende klage til kommunen, hvis du vil klage over:

• din indplacering på en kontanthjælpsloftssats
• tildeling af særlig støtte
• afgørelser om samlivsstatus i forhold til loftsindplaceringen  
• afgørelse om opkrævning af for meget udbetalt særlig støtte.

Du skal sende din klage til Udbetaling Danmark, hvis du vil klage over:

• afgørelse om nedsættelse af udbetaling af boligstøtte og/eller særlig støtte
• afgørelser om opkrævning af for meget udbetalt boligstøtte.

• Lov om aktiv socialpolitik
• Bekendtgørelse om beregning af den samlede hjælp efter § 25 b i lov om aktiv socialpolitik og fordelingen af opgaver mellem kommunen og Udbetaling Danmark efter § 25 d i lov om aktiv socialpolitik
• Vejledning til kontanthjælpsloftet
• Vejledning: Satser på Beskæftigelsesministeriets område – 2024 – historisk

• Film om kontanthjælpsloftet

Du og din ægtefælle skal hver især opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, hvis du og din ægtefælle fortsat skal kunne modtage fuld uddannelseshjælp, fuld kontanthjælp eller fuld selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Reglen betyder, at hjælpen til dig eller din ægtefælle falder bort eller bliver nedsat, hvis I som ægtepar har modtaget hjælp i sammenlagt mindst 1 år inden for 3 år, og I ikke hver især har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Hvis hjælpen til dig eller din ægtefælle falder bort eller bliver nedsat på grund af 225-timersreglen, vil I ikke længere kunne få særlig støtte.

Hvis din hjælp er faldet bort eller er blevet nedsat som følge af 225-timersreglen, kan du igen få ret til fuld hjælp, når du har haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Alle timerne skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen faldt bort eller blev nedsat

• Film om krav om 225 timers arbejde

Almindeligt lønnet arbejde tæller med til at opfylde arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde. Det vil sige arbejde, der er baseret på opgjorte løntimer i et sædvanligt ansættelsesforhold. Støttet beskæftigelse, fx ansættelse med løntilskud, tæller ikke med.

Selvstændig virksomhed kan også regnes med, hvis du kan dokumentere, at virksomheden har et omfang, der svarer til lønarbejde i mindst 20 timer pr. uge. For at tælle med må der ikke være ydet kontanthjælp mv., mens virksomheden er drevet

Hvis du vil undgå, at du mister eller får nedsat ydelsen, skal du finde et eller flere job, hvor du kan arbejde det nødvendige antal timer.

Jobcentret i kommunen kan hjælpe dig med at finde og søge konkrete job, fx via jobnet.dk. Ved siden af hjælpen fra jobcentret er der en del, du selv kan gøre for at finde job. Sørg fx for, at dit cv er opdateret og præcist beskriver din erfaring og dine kvalifikationer. Brug også dit netværk – både på de sociale medier og i din omgangskreds.

• Jobcenter og jobnet.dk
• jobnet.dk
• Find dit lokale jobcenter

Den periode på 12 kalendermåneder, hvor du skal opfylde arbejdskravet, forlænges med perioder, hvor:

• du ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom
• du har haft ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption eller sorgorlov
• du har fået støtte efter lov om social service til pasning af barn med handicap, voksen med handicap eller døende nærtstående eller efter barselsloven til pasning af alvorligt sygt barn
• du har aftjent værnepligt
• kommunen har vurderet, at din arbejdsevne har været så begrænset, at du ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked
• du har været under ordinær uddannelse eller anden uddannelse eller opkvalificering til uddannelse, hvor du ikke skulle udnytte dine arbejdsmuligheder. Det drejer sig fx om deltagelse i den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), eller hvis du har modtaget SU eller anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at du udnytter dine arbejdsmuligheder.

Hvis du eller din ægtefælle ikke opfylder arbejdskravet på 225 timer, har det betydning for den hjælp, I modtager som ægtepar. Betydningen afhænger af, hvor stor hjælpen er.

Hjælpens størrelse bliver beregnet i forhold til voksensatsen. Voksensatsen er størrelsen af det beløb, der udbetales i kontanthjælp til en voksen, som er fyldt 30 år. Voksensatsen afhænger af, om man har forsørgelsespligt over for børn eller ikke. Voksensatsen for forsørgere er på 16.382 (2024) pr. måned. Voksensatsen for ikke-forsørgere er på og 12.326 (2024) pr. måned.

Uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen falder helt bort for en af jer

Hvis I begge får beregnet uddannelseshjælp eller kontanthjælp – inklusive evt. barsels- eller aktivitetstillæg – på grundlag af en voksensats, falder hjælpen bort for den af jer, der ikke opfylder arbejdskravet.

Hvis ingen af jer opfylder arbejdskravet, udbetales der fortsat hjælp til den af jer, der er tættest på arbejdsmarkedet. 

Uddannelseshjælpen, kontanthjælpen eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen nedsættes for en af jer

Hvis I får beregnet uddannelseshjælp eller kontanthjælp på grundlag af andre satser end voksensatserne – inklusive evt. barsels- eller aktivitetstillæg – og jeres samlede hjælp udgør mere end voksensatserne, nedsættes hjælpen hos den af jer, der ikke opfylder arbejdskravet. Hvis ingen af jer opfylder arbejdskravet, reduceres hjælpen hos den ægtefælle, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. I vil tilsammen fremover modtage et beløb, der svarer til én voksensats.

Hvis I som ægtepar får beregnet uddannelseshjælp eller kontanthjælp – inklusive evt. barsels- eller aktivitetstillæg – på grundlag af én voksensats og én lavere sats, og hvis det er den af jer, der modtager den lavere sats, der ikke opfylder arbejdskravet, bortfalder denne hjælp. Er det den af jer, der modtager hjælp på voksensats, der ikke opfylder kravet, reduceres denne hjælp, så I tilsammen modtager et beløb, der svarer til én voksensats.

Hvis en af jer eller I begge modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og I modtager en samlet hjælp, der udgør mere end voksensatserne, nedsættes hjælpen for den af jer, der ikke opfylder arbejdskravet. Hvis ingen af jer opfylder arbejdskravet, nedsættes hjælpen for den ægtefælle, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. I vil tilsammen fremover modtage et beløb, der svarer til én voksensats.

Den sats, som den samlede hjælp til jer beregnes på grundlag af, kan dog aldrig komme længere ned, end hvad der svarer til én voksensats.

Hvis hjælpen til dig helt er bortfaldet, bliver du betragtet som hjemmegående og har ikke pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis din hjælp derimod er blevet nedsat, skal du opfylde de almindelige rådighedsregler. Desuden gælder de almindelige regler om, at hjælpen afhænger af egen og ægtefællens formue samt fradrag for egne og ægtefællens indtægter i hjælpen.

Hvis hjælpen til dig eller din ægtefælle falder bort eller bliver nedsat på grund af 225-timersreglen, vil I ikke længere kunne få særlig støtte.

Du bliver undtaget fra arbejdskravet på 225 timer, hvis kommunen vurderer, at din arbejdsevne er så begrænset, at du ikke kan opfylde et arbejdskrav på 225 timers arbejde inden for 12 kalendermåneder.

Der gælder særlige regler, hvis en af jer eller I begge har forsørgelsespligt over for et barn, og en af følgende betingelser er opfyldt:

• En af jer modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og den anden modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
• I modtager begge selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

I så fald omfattes I som ægtepar først af 225-timersreglen, når mindst en af jer, der har forsørgelsespligten over for barnet, har opnået ret til fuld børne- og ungeydelse, dvs. efter I har haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark, Grønland eller Færøerne i mindst 6 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører.

Der gælder også særlige regler, hvis en af jer modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og den anden af jer modtager ressourceforløbsydelse eller en ydelse, hvor man ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx folkepension, førtidspension, SU eller efterløn. I så fald er I som ægtepar ikke omfattet af 225-timersreglen.

Der gælder særlige regler, hvis en af jer modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og den anden af jer modtager ydelser, hvor man ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx folkepension, førtidspension, SU, efterløn eller ressourceforløbsydelse. I så fald er I ikke omfattet af 225-timersreglen for ægtepar. Til gengæld omfattes den af jer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, af 225-timersreglen for ugifte personer.

• 225-timersreglen for ugifte, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp

Hvis du er gift og senere bliver skilt, vil perioden, hvor du og/eller din tidligere ægtefælle har modtaget hjælp som gift, tælle med i opgørelsen af et år med hjælp inden for de seneste 3 år i forbindelse med 225-timersreglen for ugifte personer.

• 225-timersreglen for ugifte, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp

I forhold til 225-timersreglen bliver du betragtet som ugift, indtil I som ægtepar har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for de seneste 3 år.

• 225-timersreglen for ugifte, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp

Kommunen skal løbende beregne din bortfaldsdato. Bortfaldsdatoen er det tidspunkt, hvor din hjælp kan blive nedsat eller bortfalde på grund af 225-timersreglen.

Kommunen skal sende et varslingsbrev til dig senest seks måneder før bortfaldsdatoen.

Hvis din situation ikke har ændret sig, siden varslingsbrevet blev sendt, skal kommunen senest en måned før bortfaldsdatoen meddele dig, at kommunen agter at træffe afgørelse om, at hjælpen bortfalder eller bliver nedsat. Kommunen vil samtidig opfordre dig til at oplyse, om der er grunde til at udskyde bortfaldsdatoen – grunde, som ikke allerede fremgår af kommunens sag.

Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om bortfald eller nedsættelse af uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, kan du klage over afgørelsen. Du skal sende klagen til kommunen.

Du skal klage over afgørelsen, inden der er gået 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Kommunen skal så genvurdere afgørelsen, inden der er gået 4 uger, fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

• Lov om aktiv socialpolitik
• Vejledning om satser m.v. for 2024

Om kommunernes pligt til varsling, vejledning mv. af modtagere af uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat som følge af 225-timersreglen:

• Bekendtgørelse nr. 310 af 30. marts 2016

Om 225-timersreglen for ægtepar og ugifte, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 11:

• Vejledning nr. 9268 af 31. marts 2016

   
• Film om krav om 225 timers arbejde

Du skal opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, hvis du er ugift og fortsat skal kunne modtage fuld uddannelseshjælp eller fuld kontanthjælp. Kravet gælder, uanset om du er enlig eller samlevende.

Reglen betyder, at hjælpen til dig bliver nedsat, hvis du har modtaget hjælp i sammenlagt mindst 1 år inden for 3 år, og du ikke har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Hvis du ikke opfylder arbejdskravet, bliver din hjælp nedsat med 561 kr. (2024) eller 1.125 kr. (2024) pr. måned – det afhænger af, hvor stor din hjælp er.

Hvis din hjælp er blevet nedsat som følge af 225-timersreglen, får du igen ret til fuld hjælp, når du har haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Alle arbejdstimerne skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen blev nedsat.

• Film om krav om 225 timers arbejde

Almindeligt lønnet arbejde tæller med til at opfylde arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde. Det vil sige arbejde, der er baseret på opgjorte løntimer i et sædvanligt ansættelsesforhold. Støttet beskæftigelse, fx ansættelse med løntilskud, tæller ikke med.

Selvstændig virksomhed kan også regnes med, hvis du kan dokumentere, at virksomheden har et omfang, der svarer til lønarbejde i mindst 20 timer pr. uge. For at tælle med må der ikke være ydet kontanthjælp mv., mens virksomheden er drevet.

Hvis du vil undgå at få nedsat din ydelse, skal du finde et eller flere job, hvor du kan arbejde det nødvendige antal timer.

Jobcentret i kommunen kan hjælpe dig med at finde og søge konkrete job, fx via jobnet.dk. Ved siden af hjælpen fra jobcentret er der en del, du selv kan gøre for at finde job. Sørg fx for, at dit cv er opdateret og præcist beskriver din erfaring og dine kvalifikationer. Brug også dit netværk – både på de sociale medier og i din omgangskreds.

• Jobcenter og jobnet.dk
• jobnet.dk
• Find dit lokale jobcenter

Den periode på 12 kalendermåneder, hvor du skal opfylde arbejdskravet, forlænges med perioder, hvor:

• du ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom
• du har haft ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption eller sorgorlov
• du har fået støtte efter lov om social service til pasning af barn med handicap, voksen med handicap eller døende nærtstående eller efter barselsloven til pasning af alvorligt sygt barn
• du har aftjent værnepligt
• kommunen har vurderet, at din arbejdsevne har været så begrænset, at du ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked
• du har været under ordinær uddannelse eller anden uddannelse eller opkvalificering til uddannelse, hvor du ikke skulle udnytte dine arbejdsmuligheder. Det drejer sig fx om, at du deltager i den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), eller hvis du har modtaget SU eller anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at du udnytter dine arbejdsmuligheder.

Hvis du ikke opfylder arbejdskravet på 225 timer, har det betydning for den hjælp, du modtager. Betydningen afhænger af, hvor stor hjælpen er, nemlig om du modtager det, der svarer til voksensatsen. Voksensatsen er størrelsen af det beløb, der udbetales i kontanthjælp til en voksen, som er fyldt 30 år. Voksensatsen afhænger af, om man har forsørgelsespligt over for børn eller ikke. Voksensatsen for forsørgere er på 16.382 kr. (2024) pr. måned. Voksensatsen for ikke-forsørgere er på 12.326 kr. (2024) pr. måned.

Hjælpen nedsættes med 1.125 kr. om måneden (2024) 

Hvis din uddannelseshjælp eller kontanthjælp beregnes på grundlag af voksensatsen for forsørgere eller ikke-forsørgere – inklusive evt. barsels- eller aktivitetstillæg – får du nedsat din hjælp med 1.090 kr. (2023) og 1.125 kr. (2024) om måneden.

Hjælpen nedsættes med 561 kr. om måneden (2024)

Hvis din uddannelseshjælp eller kontanthjælp beregnes på grundlag af en sats, der er lavere end 16.382 kr. (2024) pr. måned for forsørgere eller 12.326 kr. (2024) pr. måned for ikke-forsørgere, får du nedsat hjælpen med 561 kr. (2024) om måneden.

Hvis du modtager uddannelseshjælp på SU-niveau, får du ikke nedsat hjælpen.

Du bliver undtaget fra arbejdskravet på 225 timer, hvis kommunen vurderer, at din arbejdsevne er så begrænset, at du ikke kan opfylde et arbejdskrav på 225 timers arbejde inden for 12 kalendermåneder.

Hvis du er gift og senere bliver skilt, vil perioden, hvor du og/eller din tidligere ægtefælle har modtaget hjælp som gift, tælle med i opgørelsen af et år med hjælp inden for de seneste 3 år i forbindelse med 225-timersreglen for ugifte personer.

I forhold til 225-timersreglen bliver du betragtet som ugift, indtil I som ægtepar har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for de seneste 3 år.

Kommunen skal løbende beregne din bortfaldsdato. Bortfaldsdatoen er det tidspunkt, hvor din hjælp kan blive nedsat på grund af 225-timersreglen.

Kommunen skal sende et varslingsbrev til dig senest 6 måneder før bortfaldsdatoen.

Hvis din situation ikke har ændret sig, siden varslingsbrevet blev sendt, skal kommunen senest en måned før bortfaldsdatoen meddele dig, at kommunen agter at træffe afgørelse om, at hjælpen bliver nedsat. Kommunen vil samtidig opfordre dig til at oplyse, om der er grunde til at udskyde bortfaldsdatoen – grunde, som ikke allerede fremgår af kommunens sag

Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om nedsættelse af kontanthjælp eller uddannelseshjælp, kan du klage over afgørelsen. Du skal sende klagen til kommunen.

Du skal klage over afgørelsen, inden der er gået 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Kommunen skal så genvurdere afgørelsen, inden der er gået 4 uger, fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

• Lov om aktiv socialpolitik
• Vejledning om satser for sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp m. v. i 2021 - historisk
• Vejledning om satser på beskæftigelsesministeriets område 2022 - historisk

Om kommunernes pligt til varsling, vejledning mv. af modtagere af integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat som følge af 225-timersreglen:

• Bekendtgørelse nr. 310 af 30. marts 2016

Om 225-timersreglen for ægtepar og ugifte der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 11:

• Vejledning om 225-timersreglen for ægtepar og ugifte der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 11

   
• Film om krav om 225 timers arbejde