Hegn og hegnssyn

Skellet mellem dig og din nabo kan erstattes med småhuse, fx garager, drivhuse og skure.

Småhuse kan opføres i eller nærmere skel end 2,5 m, når visse betingelser er opfyldt.

Læs bygningsreglementets bestemmelser

Du og din nabo skal i princippet, hvis jeres grunde grænser op til hinanden, selv aftale hvilket hegn I vil have mellem jeres ejendomme. I kan frit aftale både type, højde og vedligeholdelse med hinanden – I kan også aftale, at I ikke vil have noget. I skal bare være enige.

Hegnslovens almindelige regler anvendes kun, hvor grundejerne ikke kan blive enige med hinanden og derfor beder hegnsynet om at træffe en afgørelse.

I skal være opmærksomme på, at der kan være særlige bestemmelser om hegnsforholdet mellem ejendommene i servitutter eller i en offentlig hegnsregel, fx. i en lokalplan, i vejlovgivningen eller i en fredningskendelse. Hvis der er det, gælder disse særlige bestemmelser forud for jeres aftaler og hegnslovens almindelige regler.

Hvis man har lejet en ejendom, skal man normalt også vedligeholde hegn, som hører med til ejendommen. Vil man klage over et hegn, der hører med til en udlejet ejendom, skal man henvende sig til ejeren.

Hvis I ikke kan blive enige, kan du bede Hegnssynet om hjælp. Det gør du ved at kontakte sekretæren for Hegnssynet, Lise Lundsager og anmode om et hegnssyn.

Det koster et gebyr på 2009 kr. at få foretaget et hegnssyn. Det vil som regel være den, der ikke får ret, der skal betale gebyret.

I de tilfælde hvor man tilbagekalder en anmodning om hegnssyn inden der er afholdt møde, koster det et gebyr på 1148 kr jf. vederlagsbekendtgørelsen § 2, stk.2

Hegnssynet kan behandle spørgsmål om:

• Hegn, plankeværk og beplantning, som står lige ved eller i skellet
• Grene fra naboens træer, som generer færdslen eller er til fare på din ejendom

Hegnssynet tager sig ikke af sager, der handler om enkeltstående træer på naboens ejendom. Sådanne spørgsmål må du klare gennem en civil retssag.

Hegnssynet er en uafhængig instans. Det består af tre medlemmer, som er udpeget af kommunalbestyrelsen. De vil møde op på ejendommen og se på forholdene. De vil samtidigt, eller efterfølgende, indkalde parterne til en forhandling, hvor de vil prøve at finde en løsning, I begge kan acceptere. Kan det ikke lade sig gøre, vil de træffe en afgørelse.

Hvis du ikke er tilfreds med hegnssynets afgørelse, kan du indbringe sagen for en domstol som et civilt søgsmål. Du skal anlægge sagen mod den anden part i hegnssagen, inden der er gået fire uger efter hegnssynets afgørelse.

Hegnsloven indeholder en almindelig regel om hegnspligt i naboskel. Hegnspligten betyder, at enhver grundejer som udgangspunkt kan stille krav om, at naboen deltager i arbejdet og udgifterne ved opsætning og vedligeholdelse af et fælleshegn. Undtagelse gælder dog, hvor ejendommene er tilstrækkelig adskilt, f.eks. hvor ejendommene er adskilt ved forsvarlig eget hegn, samt hvor ejendomme grænser op til offentlig eller privat vej, sti eller arealer, der er udlagt til almindeligt brug. Den grundejer, der ønsker hegn mod vej m.v., må derfor opsætte et eget hegn.

Er der ingen aftale eller andet særligt grundlag for en bestemt hegnshøjde, er hegnslovens almindelige regel, at et levende fælleshegn ved boligbebyggelse én gang om året kan forlanges skåret ned til 2 m.

Hegn opdeles i tre typer; fælleshegn, eget hegn og indre hegn.

Fælleshegn – er hegn mellem to grunde, hvor begge parter har afgivet jord til hegnet og som er opsat i fællesskab eller efter fælles aftale, og hvor begge parter deltager i vedligeholdelse eller har aftale herom. Hegnet behøver ikke stå i skel for at være et fælleshegn.

Kan to naboer ikke blive enige om at ændre fælleshegnet, kan de henvende sig til Hegnssynet, for at få hjælp til at fastlægge hvordan hegnet skal være. Normalt er det den part, der ønsker ændringen af fælleshegnet, der betaler udgiften, med mindre begge parter har en væsentlig interesse i ændringen.

Eget hegn – er opsat af den ene part, på dennes grund. Det står langs skellet i en afstand af indtil 1,75 m og har hegnsfunktion i forhold til naboen.

Hvis du skal opsætte hegn, der grænser op til en vej, sti eller plads som er åben for almindelig færdsel, er det som udgangspunkt et eget hegn, som du normalt selv skal betale, vedligeholde samt opsætte. Hegnet skal placeres på din egen grund og må ikke "vokse ud" på vejen, stien eller pladsen. En god regel er at plante ca. 40cm fra skel. Hegnet må ikke spærre for udsynet og oversigten ved vejkryds eller sving.

Egne hegn må have samme højde som fælleshegnet + afstanden til skel. Det må dog ikke genere fælleshegnet, og der skal være plads til at vedligeholde fælleshegnet.

Et eget hegn må du gerne ændre eller fjerne, men hvis der ikke er et andet hegn mellem jeres ejendomme, skal din nabo have besked mindst en måned før, du foretager ændringerne.

Indre hegn – er hegn som ikke følger skellinjen eller som står mere end 1,75 m fra skellet. Et sådant hegn er ikke omfattet af hegnsloven. Uenighed om indre hegn afgøres af domstolene efter de såkaldte ”almindelige naboretlige regler”

Træer og grene - er normalt ikke indenfor Hegnslovens område. Kun i ganske særlige tilfælde kan Hegnssynet behandle spørgsmål om træer.

Fx hvis træerne er sammenvoksede og har hegnskarakter (de skal være af samme slags, der skal være mindst 4 træer, de skal stå langs hele eller en væsentlig del af skellet og stammernes afstand til skel må ikke overstige 1,75 m.)

Ifølge hegnsloven må din nabo gerne kappe grene af i skellinjen, hvis de vokser ind gennem hegnet eller så tæt hen over hegnet, at dette herved beskadiges, eller hvis de er til ulempe for dennes færdsel på sin egen grund.

Hegnssynet kan efter naboens begæring pålægge en træejer, at fjerne grene, der pga. alder, råd el.lign. skønnes at være farlige for sikkerheden på naboejendommen.

Hvis du ønsker at klage over, at naboens træer skygger, eller at grenene vokser ind over din grund eller lignende, kan du anlægge sag ved domstolene.