Kontakt til Familierådgivningen

Modtagelsen er en del af Familierådgivningen i Børn og Unge. Det vil typisk være socialrådgiverne derfra, som du møder og taler med, når du er i kontakt med Familierådgivningen.

I Modtagelsen hjælper vi med råd og vejledning vedr. børn og unge, og vi svarer på spørgsmål om støttemuligheder og underretninger.

Hvis du er bekymret for dit eget barn

Har du brug for råd, vejledning eller støtte til dit eget barn?

Er du bekymret for dit barns trivsel, udvikling eller sundhed? 

Kontakt os i Modtagelsen. Her får du overblik over de muligheder, der er for at få støtte i din situation. Du kan også høre, hvordan Familierådgivningen kan hjælpe med at afklare, om et barn eller en ung har et behov for støtte i sin hverdag.

Hvis du er bekymret for andres børn

Er du bekymret for et barns eller et ungt menneskes trivsel eller de forhold som er hos forældrene, bør du underrette Modtagelsen i Familierådgivningen. Du får en kvittering om, at Familierådgivningen har modtaget din underretning. Din underretning vil blive vurderet indenfor 24 timer og Modtagelsen vil gøre det nødvendige i forhold til det barn eller den unge, som du har underrettet om.

En information som indeholder beskrivelse af noget om et barn eller en ung, som er bekymrende i forhold til dets trivsel, udvikling eller sundhed, behandles af Modtagelsen som en underretning.

Se socialrådgiver Linda Marie Ringgaard fortælle om Familierådgivningens arbejde:

Kontakt

Børn & Unge

T: 96 84 85 55

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)