Værdig ældrepleje handler om, at den enkelte ældre kan bevare muligheden for at leve sit liv ud fra sin egen identitet og personlighed, så længe det overhovedet er muligt. Og under hensyntagen til, at hvad der opleves som værdigt, kan være meget individuelt.
For at lykkes med at fremme et værdigt ældreliv, har vi brug for hinanden.
- Anne Kristine Bøge Petersen
Værdighedspolitikken viser kun sit værd, når den lever i praksis. Det betyder, at det er helt nødvendigt, at medarbejdere og ledere i kommunen har løbende dialog mellem ældre med behov for hjælp, pårørende og medarbejdere om, hvordan en værdig ældrepleje viser sig i hverdagen og i konkrete handlinger.
For at lykkes med at fremme et værdigt ældreliv, har vi brug for hinanden. Vi har brug for de mange frivillige, der gør en kæmpe forskel og vi har brug for familien og vores nærmeste. Værdighedspolitikken danner rammen for samarbejdet mellem kommunen, familie og venner, frivillige og borgerne.
Formand for social-, sundheds og arbejdsmarkedsudvalg
Anne Kristine Bøge Petersen